API - hvilken løsning skal du vælge?

Er du i tvivl om, hvordan du skal arbejde med Emply's API for at komme i mål med en løsning, der passer til jeres behov? Denne artikel gennemgår overordnet de muligheder du har, så du kan vælge den rigtige tilgang. 

(Du kan også starte med at læse Introduktion til Emply's API)

Hent data

Skal du bruge data fra Emply til andre systemer? Så kan du hente data fra en lang række af endpoints. Hvis du ønsker at hente data fra Emply kan du vælge to forskellige tilgange med Emply's API. Den ene tilgang er, at du kan hente det fulde datasæt på blandt andet medarbejdere, jobs og kandidater oprettet i platformen. Den anden mulighed er, at du kun henter data, hvori der er sket en ændring. 

Fuldt datasæt

Hvis du har behov for at hente alle data på medarbejdere, kandidater eller andet, giver det mening at hente det fulde datasæt. 

Denne tilgang kræver ikke yderligere opsætning i systemet og data kan hentes direkte fra alle de GET endpoints, der ligger tilgængelige i API'et. Det betyder dog, at det ikke er muligt at lave specielle tilretninger, da formatet i vores API endpoints er fastsat. Det betyder også, at det er nødvendigt at sammenholde data med tidligere datasæt for at finde ændringer eller bruge datofiltrering, der er tilgængeligt på udvalgte endpoints. 

Brug vores API dokumentation

 

Få inspiration til løsninger:

Hent dokumenter fra medarbejdere

Hent data på kandidat

Hent dokumenter fra onboarding

 

Denne løsning kan også give mening, hvis du skal

  • Lave bruger sync via API
  • Lave rapportering

 

Opdateringer

Alt efter hvilken integration eller dataflow du er ved at bygge, kan det give mening at hente opdateringer. En opdatering kan eksempelvis være en medarbejders stamdata, der er blevet ændret eller at en kandidat lige er blevet ansat. Så snart ændringen sker vil systemet generere en fil, der ligger klar til at blive hentet i API'et.

Denne tilgang giver flest muligheder for tilpasninger. Du kan selv vælge, hvilke data der skal indgå i løsningen og hvilke ændringer, der skal generere en datapakke. 

Følg opsætningsguiden API - Hent opdateret data

Denne løsning kan give mening, hvis du eksempelvis skal

  • Lave synkronisering af medarbejderdata
  • Lave synkronisering af kandidaters dokumenter

 

Tilføj data

Vil du oprette eller opdatere data i Emply fra andre systemer? Emply's API har forskellige endpoints til at håndtere det. Det er blandt andet muligt at opdatere data på medarbejdere eller oprette brugere. Du kan se nærmere på vores dokumentation for at få overblik over mulighederne. 

API dokumentation 

Patch workaround

Emply's API indeholder ikke patch endpoints og derfor skal du, når du vil opdatere data, udfylde alle data i din forespørgsel. Hvis data ikke er udfyldt, vil feltet blive overskrevet med blank og det kan skabe problemer. Så hvis du kun skal opdatere enkelte datafelter på eksempelvis medarbejderens stamdata, kan du bruge følgende guide til at lave en Patch workaround. 

API - Patch workaround

Artikler i denne sektion

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Del

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.